Prisgaranti og godkendt af TÜV Rheinland

Find feriehus

/omraader/bjerregard/
/omraader/haurvig/
/omraader/skodbjerge/
/omraader/argab/
/omraader/hvide-sande/
/omraader/klegod/
/omraader/nr-lyngvig/
/omraader/sondervig/
/omraader/houvig/
/omraader/lodbjerg-hede/
/omraader/bjerregard-nord/
/soeg/
Ophold Lør-lør    Fre-fre
Huset
Swimmingpool
Spabad
Sauna
Parabol/Kabel TV
Internet (gratis)
Opvaskemaskine
Pejs/Brændeovn
Vaskemaskine
Lukket terrasse

Nulstil » Avanceret søgning »
 
Spørgsmål til din sommerhusferie?
Tlf: 97 31 50 40
Tlf: 97 31 55 40
E-mail: post@esmarch.dk

Sommerhuse i Hvide Sande


1 / 7
En charmerende og autentisk fiskerby. Hvide Sande ligger midt på Holmsland Klit og er med den store fiskerihavn det naturlige centrum for hele området. Byen har også to mindre og meget hyggelige fjordhavne, "Tyskerhavnen" og "Mamrelund", hvor der stadig er livlig aktivitet med små joller, der lander frisk fisk ind.

Hvide Sande opstod som et nybyggersamfund omkring den nybyggede afvandingssluse i 1931, hvor fiskere fra hele vestkysten begyndte at bruge området omkring gennemsejlingsslusen som basis for det givtige nordsøfiskeri.

I løbet af blot et par år var her etableret fiskeauktion, skibsproviantering og håndværkervirksomheder til servicering af fiskekutterne, samtidig med at flere og flere fiskerfamilier slog sig i området.

Fra byens højeste klit "Troldbjerg" er der en smuk udsigt over hele byen. Her går både trapper og en handikapvenlig snoet gangsti til toppen. Herfra kan du se indsejlingen med de nye og imponerende moler, hele havneområdet og Ringkøbing Fjord.

På havnen i Hvide Sande finder du flere fine fiskebutikker med friskfanget fisk, hyggelige restauranter og iscaféer og gode indkøbsmuligheder.

Ferie på vandet i husbåd

I Hvide Sande finder du to små, hyggelige fjordhavne "Tyskerhavnen" og "Mamrelund". Her er et levende og hyggeligt miljø og du har ofte mulighed for at få en snak med fiskerne og måske købe en frisk fisk direkte fra båden.

Hvide Sande: HusbådHos ESMARCH kan du i begge de hyggelige fjordhavne leje en af de unikke husbåde, som er bygget på et af byens skibsværfter og som giver mulighed for et enestående ferieophold på vandet i et skønt og hyggeligt havnemiljø.

Danmarks bedste badestrand

Den sydlige strand i Hvide Sande er tidligere blevet kåret som Danmarks bedste badestrand. Og det er ikke uden grund. Her er smukt hvidt sand så langt øjet rækker, gode og sikre badeforhold med livreddertårne i sommersæsonen, fine parkeringsforhold og der er desuden barnevogns- og kørestolsvenlig adgang helt ned til stranden.

Gangstierne til strandene i Hvide Sande er alle nummererede, så det er let at finde tilbage til feriehuset eller bilen. Læs mere om ferie tæt på stranden her.

Hvide Sande: Fiskeri

Altid friske fisk i Hvide Sande

Hele året igennem er der adskillige arrangementer for byens gæster, hvor fisken er i centrum. Og nogle af de mest populære og velbesøgte er de ugentlige fiskeauktioner for turister, som finder sted hvert år i juli og første halvdel af august. Her har du mulighed for at opleve ægte auktionsstemning og selv byde de friskfangede fisk i familievenlige portioner.

Den årlige Sildefestival er ligeledes en årligt tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker lystfiskere fra hele Europa. Så er du en ivrig lystfisker, er Hvide Sande det helt rigtige feriested. Find tips og ideer til din næste lystfiskerferie her.

Fiskene kan også opleves 'live' i akvarierne i byens hyggelig museum, Fiskeriets Hus. Her får du et godt indblik i Hvide Sandes historie – og mulighed for at se de forskellige fisk og skaldyr helt tæt på. Læs mere om Fiskeriets Hus her.

Sejl ud med Maja – og oplev den maritime stemning ombord

I havnen i Hvide Sande finder du den store, flotte bramsejlsskonnert Maja, der dagligt byder på en stor oplevelse i form af en sejltur på hav eller fjord. Skonnerten er byens stolthed og var bl.a. med til at repræsentere Danmark ved De Olympiske Lege i London i 2012. Billetter til en 2-timers sejltur kan købe online eller på vores kontor i enten Bjerregård eller Søndervig. Læs mere om Bramsejlsskonnerten Maja her.

Hvide Sande: Vandsport

Vandsport for alle

Med sin unikke beliggenhed mellem hav og fjord er det muligt at dyrke stort set alle former for vandsport i og omkring Hvide Sande. Du kan surfe, paddlesurfe, windsurfe, kitesurfe, stå på vandski sejle i havkajak og meget mere. Læs mere om de mange vandsportstilbud her.

Navnet Hvide Sande

Kun et sted på den 35 km lange landtange, Holmsland Klit, strakte de høje klitmassiver sig helt fra havet til Ringkøbing fjord. Dette klitpartis gamle navn var "Hvide Sande".

De høje klitter, som vinden havde bygget op, stod med stejle skrænter ud mod Ringkøbing fjord. De var uden bevoksning og kunne, særligt når formiddagssolen skinnede på dem, ses som en lysende landkending for fiskere og andre, der i gamle dage sejlede på fjorden. Deraf navnet: "Æ Hwi' Såend".

Navnet "Hvide Sande" blev brugt af Vandbygningsvæsenet som arbejdspladsens navn ved kanalanlæg og slusebyggeri, og det blev senere naturligt navnet på den by, der med tiden er opstået. Klitterne er nu bebyggede, men deres særpræg og den lysende skrænt mod fjorden kan stadig ses fra De sorte Bakker" ved Ringkøbing en solklar formiddag.

Klik på den orange knap for at se en liste over vores dejlige feriehuse og husbåde i Hvide Sande.