

Ferierådgivere: |
![]() |
Jeg har været ansat hos ESMARCH siden december 1996, dog afbrudt af 2 års ophold i Qatar. Jeg har i mange år været ansat i en fiskeforretning i Hvide Sande, men skiftede senere karriere og blev udlært kontorassistent på Turistkontoret i Hvide Sande. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg også bor i dag. Jeg har 2 voksne sønner og 2 store teenagepiger. Jeg har desuden fået den store fornøjelse at blive farmor op til flere gange. Fritiden nyder jeg med venner og familie, dyrker lidt motion og får mange gåture med min hund. Jeg elsker at rejse. At rejse er at leve!
Anette Fahl
Ferierådgiver E-mail: anette (a) esmarch.dk |
![]() |
Jeg blev ansat hos ESMARCH 1. marts 2008. Her beskæftiger jeg mig først og fremmest med kundebetjening i telefonen og ved skranken. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, men flyttede som ganske ung til Bremen, hvor jeg boede i 17 år og bl.a. arbejdede som socialvejleder for ældre og handicappede. I min fritid elsker jeg at hygge mig med familie og venner, det var bl.a. en af grundene til jeg vendte hjem til Hvide Sande. Når jeg har ferie går turen som regel til sydens sol og varme, men også til Tyskland, hvor min datter og mange af mine venner bor, eller til København hvor min søn er bosat.
Connie Jakobsen
Ferierådgiver E-mail: connie (a) esmarch.dk |
![]() |
Jeg startede i 2000 min karriere hos ESMARCH som rengøringshjælp om lørdagen, samtidig var jeg fuldtidsbeskæftiget hos Fiskeeksportør Edgar Madsen i Hvide Sande. I 2006 tog jeg springet og fik fuldtidsarbejde på kontoret hos ESMARCH og i 2008 fik jeg ansvaret for rengøringsdelen, hvilket jeg jo burde have de bedste forudsætninger for, idet jeg selv har været ”ude i marken i mange år”. Jeg bor i Hvide Sande sammen med min mand og vores 3 børn. Fritid er der ikke så meget af, men når der er tid til det, nyder jeg at løbe en tur. Når der er ferie på programmet elsker vi at være i Danmark, dog helst nær kysten, og hvis turen går længere væk skal der helst være varmt, og der er Alcudia på Mallorca være et godt bud.
Martha Olesen
Ferierådgiver & lejerskiftekontrol E-mail: martha (a) esmarch.dk |
![]() |
Maj 1992 begyndte jeg min karriere hos ESMARCH, med en lille afbrydelse på knap 1½ år, hvor jeg prøvede kræfter med et andet erhverv. Men lysten til feriehus branchen forsvandt aldrig og i april 2009 startede jeg igen hos ESMARCH. Privat bor jeg i Hvide Sande sammen med min mand samt vores 2 børn. I fritiden er jeg sammen med familien og gode venner, og nyder en rask gå- eller cykeltur på den dejlige natursti, som går gennem heden eller en rask ridetur på vores hest ved stranden.
Majbrit Enevoldsen
Ferierådgiver & bogholderi E-mail: majbrit (a) esmarch.dk |
|
![]() |
Jeg er uddannet receptionist og har arbejdet på hotel i 10 år. Jeg har dog igennem de sidste 8 år prøvet kræfter med vindmølle- og vinduesindustrien, men savnet til turistbranchen blev til sidst for stort, og derfor valgte jeg at komme tilbage. Den 1. april 2011 begyndte jeg som Ferierådgiver hos ESMARCH. Jeg er født i Ringkøbing, men opvokset i Sønderborg. I dag bor jeg sammen med min mand og vores 2 piger i Ringkøbing. I fritiden nyder jeg at være sammen med min familie og vores gode venner. Jeg løber en del, gerne ved fjorden, og ellers står den på zumba.
Mette Bay Albrechtsen
Ferierådgiver E-mail: mette (a) esmarch.dk |
![]() |
Oprindeligt kommer jeg fra en lille landsby i nærheden af Hamborg. 2002 flyttede min familie og jeg til Hvide Sande. Jeg gik på Folkeskolen i Hvide Sande og senere på Gymnasiet i Ringkøbing. Efter jeg havde afsluttet gymnasiet tog jeg et sabbatår, hvor jeg arbejdede i en lille købmandsbutik udenfor Hvide Sande. I oktober 2011 startede jeg hos ESMARCH som afløser, og pr. 1. januar 2012 er jeg ansat som elev. Jeg bor sammen med min kæreste i en lille lejlighed, som ligger 300 meter fra stranden. Fritiden nyder jeg sammen med familie og venner. Jeg kan lide at læse en god bog og dyrker en smule motion.
Angelique Zander
Elev E-mail: angelique (a) esmarch.dk |
|
![]() |
Jeg afsluttede i 2009 min bachelor i kommunikation, engelsk og tysk ved HandelsHøjskolen i Herning og har efterfølgende arbejdet to år hos arbejdstøjsproducenten Mascot International i Silkeborg i den interne salgsafdeling. Nu er jeg imidlertid flyttet hjem til Hvide Sande igen, hvor jeg bor sammen med min kæreste ca. hundrede meter fra fjorden. Jeg startede hos ESMARCH i februar 2012, hvor jeg også havde et firemåneders sommerferiejob i 2006. Jeg sætter stor pris på, at jobbet hos ESMARCH byder på så mange forskelligartede opgaver. I min fritid er jeg glad for at løbe og læser også gerne en god krimi i ny og næ.
Mette Møller
Ferierådgiver & kommunikation E-mail: mettem (a) esmarch.dk |
|||
Ejerrådgivere: |
![]() |
Jeg startede hos ESMARCH i oktober 2011. I lighed med flere af kollegerne, så er jeg også tilbage i feriehusbranchen, hvor jeg tidligere var ansat i et af de landsdækkende bureauer her i området. ESMARCH har for mig altid været indbegrebet kvalitet, og jeg ser frem til at være en del af det gode team, vi er. Jeg er oprindeligt fra Ringkøbing, men har været fraflyttet området i flere omgange, og er lige kommet ”hjem” igen. Oprindeligt er jeg uddannet inden for møbelbranchen, hvor jeg har arbejdet ca. 12 år, heraf 6 ½ år i USA. Jeg har altid beskæftiget mig med mennesker, og er glad for at være tilbage i branchen, og sætter som vore gæster og hus ejere, mere og mere pris på det fantastiske område vi bor i. Fritiden nyder jeg med mine 3 drenge, derudover holder jeg mig i form med løb og træning, og spiller golf på områdets dejlige baner.
Stig Jørgensen
Ejerrådgiver E-mail: stig (a) esmarch.dk |
![]() |
Jeg er udlært i branchen og blev oprindeligt ansat hos ESMARCH som barselsvikar i 1996. Jeg har været her lige siden! Arbejdsopgaverne, her hos ESMARCH er meget varierende, og som daglig leder af kontoret har jeg mange forskellige opgaver, jeg står bl.a. primært for kontakten med vores husejere, både nye og eksisterende. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg i dag bor sammen med min mand og vores 3 piger. Vi bor lige ved fjorden og i fritiden benytter vi meget de anlagte stier i området til gåture med vores hund Molly, ligesom vi, i sommerhalvåret, hygger os ved kabelbanen i Hvide Sande. Udover det dyrker jeg gerne lidt motion og agerer chauffør og tilskuer til sportsarrangementer, hvor mine børn deltager.
Regina Sørensen
Ejerrådgiver og teamleder kontor E-mail: regina (a) esmarch.dk |
Rullende service: |
![]() |
Jeg blev i 1981 uddannet mekaniker og har drevet selvstændig virksomhed i over 20 år. I sommeren 2009 startede jeg som servicemand hos ESMARCH. Jeg har boet og arbejdet i Årgab i mange år, men er nu bosiddende i Kloster sammen med Connie. Jeg har 2 voksne børn og et barnebarn. Jeg er et selskabeligt menneske og fritiden tilbringer jeg gerne sammen med familie og venner, ligesom jeg nyder at gå på jagt sammen med min kone.
Bjarne Vogt
Servicemedarbejder E-mail: post (a) esmarch.dk |
![]() |
Jeg er oprindeligt uddannet tømrer og arbejdet med dette fag i 39 år. Bl.a. som selvstændig tømrer i 14 år, hvor jeg byggede huse i Tyskland. I 2007 startede jeg hos ESMARCH som servicemand. Opgaverne her er meget forskellige, men min håndværker baggrund er bestemt en fordel i jobbet. Jeg bor i Hvide Sande og har 2 voksne børn. I min fritid motionerer jeg gerne, bl.a. på mountainbike i Blåbjerg Plantage. Derudover bruger jeg min fritid sammen med familie og gode venner.
Gert Nielsen
Servicemedarbejder E-mail: post (a) esmarch.dk |
![]() |
Hvide Sande har været udgangspunktet for mig, næsten hele livet. Som ung mand tog jeg læreruddannelsen i Esbjerg og blev gift med Inger og sammen fik vi børnene Anders og Marie Louise. Jeg arbejdede som lærer i 10 år, hvor jeg bijobbede som fisker i weekender og ferier. Jeg syntes så godt om fiskeriet, at jeg blev selvstændig skipper ud fra Danmark og England de næste 18 år. Herefter overtog jeg Hvide Sande Samlecentral og senere igen var jeg i en periode auktionsmester i Hvide Sande. Efter 25 års pause, genoptog jeg lærergerningen, og siden 2008 har jeg arbejdet som servicemand hos ESMARCH.
Gunnar Thygesen
Servicemedarbejder E-mail: post (a) esmarch.dk |
![]() |
Den 1. oktober 2011 startede jeg som servicemand og pooltekniker hos ESMARCH. Oprindeligt er jeg uddannet smed og maskinarbejder på havnen i Esbjerg. Jeg har haft adskillige jobs gennem årene, bl.a. som rejsemontør på tank- og containerskibe. De seneste snart 12 år har jeg været ansat i turistbranchen og arbejdet som servicemand. Jeg har certifikat på servicering af spa og pool, og har gjort det til mit speciale. Jeg er født og opvokset i Esbjerg, men bor i dag i Kvong. I min fritid holder jeg meget af at tage på jagt og gå lange ture i naturen.
Pauli Brodde
Servicemedarbejder/Pooltekniker E-mail: post (a) esmarch.dk |
|
![]() |
Jeg er pr. 1. marts 2012 ansat som servicetekniker hos ESMARCH. Oprindeligt er jeg uddannet bager, men har været selvstændig fiskeskipper i 25 år. Da jeg stoppede med fiskeriet, arbejdede jeg to år på vindmøllefabrikken, Vestas. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande og bor i dag Nr. Lyngvig sammen med min kone, Hanne. Vi har to voksne døtre, som begge er flyttet hjemmefra. I min fritid nyder jeg at gå lange ture i naturen – og bage brød og kager til familie, venner og kollegaer.
Magne Jørgensen
Servicemedarbejder E-mail: magne (a) esmarch.dk |
![]() |
Jeg blev ansat som servicemand hos ESMARCH i 2002. Jeg er uddannet skibstømrer og har arbejdet mange år på skibsværftet i Hvide Sande. I dag er jeg teamleder for serviceafdelingen i ESMARCH. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg også bor i dag. Jeg er gift og har to voksne døtre. I min fritid dyrker jeg gerne sport eller kører en tur på min motorcykel.
Polle Larsen
Teamleder serviceafd. E-mail: post (a) esmarch.dk |
|
Marketing: |
![]() |
Jeg blev ansat i 2011 i ESMARCH marketing, men min tilknytning til firmaet rækker dog tilbage til sommeren 2010, hvor jeg bl.a. hjalp til som ’sommerfugl’ bag disken i Bjerregård. Jeg er født på ’Klitten’ og har trådt mine barnesko i Klegod. Jeg holder meget af området og elsker det pulserende liv om sommeren, når de mange glade feriegæster gør deres indtog. Min uddannelse i tysk og spansk tog jeg på Syddansk Universitet og i gennem en lang årrække var jeg bosat på Sjælland, hvor jeg arbejdede som direktionssekretær. I dag bor jeg i Sitges syd for Barcelona sammen med min mand, Kim og vores datter, Frederikke. Takket være internettet, ny teknologi og gode flyforbindelser er det muligt at arbejde ’long distance’ og alligevel være helt tæt på.
Lise Friis
Marketing E-mail: lise (a) esmarch.dk |
![]() |
Den 1. maj 2011 blev jeg ansat ved ESMARCH som fotograf. Jeg glæder mig over ansættelsen i et stærkt team og et dynamisk arbejdsmiljømiljø, hvor dagligdagens udfordringer bliver budt velkomne med et smil. Jeg er gift med Kristine, og vi har sammen to små døtre, som giver hverdagen masser af liv, glæde og aktivitet. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, og har altid elsket placeringen mellem hav og fjord. Vores smukke naturomgivelser bruger jeg flittigt til løb, windsurfing, fotografering og gåture med min lille familie.
Martin Backs
Fotograf E-mail: martin (a) esmarch.dk |
Indehavere/værtspar: |
![]() |
Jeg er oprindelig udlært på kontoret ved Hvide Sande Fiskeauktion, hvor jeg arbejdede i 23 år. I 2007 overtog min mand og jeg ESMARCH, hvor jeg nu deltager i det daglige arbejde og tager mig af regnskabet.
Janni Thygesen
Jeg er bosiddende i Hvide Sande sammen med mand og 2 børn, derudover har vi 2 børn der er fløjet fra reden. Jeg er født og opvokset i Hvide Sande og holder meget af naturen, - ikke mindst stranden og Vesterhavet. Fritiden bliver brugt med familie og venner og motion når tiden er til det. Ferierådgiver og regnskab E-mail: janni (a) esmarch.dk |
![]() |
I 2007 fik min kone og jeg fornøjelsen af, at blive ESMARCH´s 3. værtsfamilie siden opstarten i 1965. Udover et par år med titlen af auktionsmester i Hvide Sande, har jeg altid beskæftiget mig med folks ferier. Først som medindehaver af et skirejsebureau og senere som medindehaver af et konkurrerende sommerhusudlejningsbureau. Jeg er gift med Janni, og bortset fra et økonomistudie, så har jeg altid boet i Hvide Sande, hvorfra vi har opfostret vores fire børn. Fritiden bruges gerne ude i naturen, og udover gå- og løbeture så tilbringer jeg gerne tiden med en fiskestang i hånden.
Anders Thygesen
Direktør E-mail: anders (a) esmarch.dk |
Sikkerhed og kvalitet – godkendt af TÜV Rheinland
Personlig betjening og høj kvalitet gennen snart 50 år
100% prisgaranti
![]() |
|
| Certifikat nr. 01 359 0100750 | |
| Certifikatindehaveren: | Esmarch Feriehusudlejning Sdr. Klitvej 195, Bjerregaard 6960 Hvide Sande |
| Anvendelsesområde: | Udlejning af private feriehuse herunder rådgivning af sommerhusejere ved den danske Vestkyst. |
| Certifikat Type: | Service Quality System |
| Opfyldt standarder: | Specifikt for service-orienteret virksomhed, har TÜV Rheinland Group udviklet en individuel certificering proces. Denne metode kombinerer minimale krav til dokumentation med maksimal effektivitet.Læs mere |

![]() Mathilda & Verner Esmarch 1965 - 1990 | ![]() Ella & Leif Rauhe 1990 – 2007 | ![]() Janni & Anders Thygesen 2007 - |
Når du lejer et feriehus hos ESMARCH, så finder du med GARANTI ikke sommerhuset billigere andre steder